DOLL - Danish Outdoor Lighting Lab

DOLL Living Lab

Formålet med DOLL er at skabe energibesparelse, mere intelligent indendørs- og udendørsbelysning og nye danske arbejdspladser, i DOLL samarbejder kommuner, regioner og private virksomheder med forskere om at udvikle nye og bedre belysningsløsninger.

I DOLL's Living Lab opstiller og tester producenter og indkøbere, på fordelte grundudstykninger, udendørsbelysning i skala 1:1, og Living Lab henvender sig til virksomheder, der arbejder med intelligent styring og Smart City-løsninger. Tilknyttet grundudstykningerne er kontor- og fremvisningslokaler, der kan benyttes ved fremvisninger for potentielle kunder, og ud over S-Light er bl.a. også Philips repræsenteret på Living Lab.

 

S-Light på DOLL Living Lab

På S-Lights grundudstykning, parcel 25 – Smedeland16-20A, er placeret seks City Glint armaturer. Alle seks armaturer er udstyret med Night Save, og hvert enkelt system kan styres via tablet, computer eller smartphone over mobilnettet.

Man kan derved sidde i DOLL’s kontrolrum med panoramaudsigt ud til parcel 25, eller man kan stå ude på selve parcellen og her se hvordan de indstillinger man regulerer, via fx sin smartphone, bestemmer hvordan belysningen på området opfører sig.

 

Intelligent styring og Smart City

Den intelligente styring af belysning er en del af begrebet Smart City, der henviser til den smarte by, som styrer og fordeler sine ressourcer optimalt på baggrund af viden. Den smarte by indsamler data og informationer om klima, temperatur og vejforhold, byen har også viden om borgernes adfærdsvaner og behov, og byen kender sin infrastruktur, kapacitet og flaskehalse, både når det gælder trafik, forsyning og service.

Ved Living Lab kan mulighederne ved intelligent styring af belysning visualiseres, og nye idéer kan udtænkes i fællesskab, og netop dette er idéen bag DOLL’s projekter.

Se DOLL's hjemmeside her.

 

Anlægget indeholder belysning af:

  • Vej.

Tekniske specifikationer

  • 6 stk. City Glint armaturer.
  • Night Save via internetbrowser.
  • Koniske master.
  • Mastehøjde: 7 meter.
  • Afskærmende foliekant mod blænding.
  • Lyskilde: CREE, 3000 K, CRI 80.
  • Lyskildeeffekt: 50 W.
  • Vejtype: L7b.

Se flere specifikationer her: